Rythia Rollespilsforenings forum
Vil du reagere på denne meddelelse? Tilmeld dig forummet med et par klik eller log ind for at fortsætte.

LLR's kurser efterår 07

Go down

LLR's kurser efterår 07 Empty LLR's kurser efterår 07

Indlæg af Troels Barkholt Ons Okt 17, 2007 11:04 am

Kurser for LLR’s medlemmer i efteråret 2007

I efteråret 2007 afholder LLR fondsøgningskurser i henholdsvis Århus og København samt et kursus for scenarie-arrangører i Odense. Vi håber meget at I vil reklamere for kurserne for jeres medlemmer af jeres forening. I kan søge om tilskud til deltagelse og transport til kurserne. Skriv til mig, så sender jeg jer en vejledning til hvordan. Hvis I vil tilmelde jer, har spørgsmål til kurserne kan i maile til sekretariat@rollespil.dk eller ringe til mig på 88 32 14 21 onsdage mellem 16-20 – mailen tjekker jeg dog ofte.

Scenariekursus
Scenariekurset foregår d. 10.-11. November i Ungdomshuset i Odense. Det afholdes af Rune Lippert og Jesper Heeböll, der begge er erfarne arrangører. I dette kursus deler de ud af deres erfaringer med at arrangere scenarier. Er du ny arrangør – eller har du bare planer om at arrangere et scenarie – er dette kurset for dig. Kurset er primært henvendt til mindre erfarne arrangører. En mere udførlig invitation er vedhæftet denne mail. Kurset koster 250 kr. for medlemmer af LLR og 700 kr. for ikke-medlemmer. Prisen er inkl. Overnatning og forplejning – og foreninger kan søge om at få omkostningerne dækket af kommunen. Jeg sender gerne en udførlig vejledning til de, der tilmelder sig.

Arrangørkursus
Den 17.-19. November holder LLR kampagnekursus. Det foregår i København fra fredag aften til søndag eftermiddag. Kursusholderne er Mads Ahola og Jesper Arnecke. Kurset henvender sig til kampagnearrangører på alle niveauer – så uanset hvor længe du har arrangeret rollespilskampagner (eller om du bare har planer om at gå i gang med det) kan du få en masse ud af kurset. Der vil selvfølgelig også blive tid til at møde andre rollespillere fra resten af landet og hygge jer sammen. Kurset koster 250,- pr. person. for medlemmer af LLR og 700 kr. for ikke-medlemmer. Prisen er inkl. forplejning og overnatning. Foreninger kan modtage kommunalt tilskud til dækning af transport og deltagergebyret.

Troels Barkholt

Antal indlæg : 7
Registration date : 17/10/07

Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen


 
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum